#eye #eye


ILLUSIA Værk 1 
udendørs video-installation










Vises 12.-18. november 2025 kl 17-20 på Klydens Plads i Ishøj


Når mørket falder på over Ishøj, vækkes en mur til live. En illusion folder sig ud – et lyslevende rum, hvor fire karakterer opholder sig. I en lille stund får vi lov til at kigge bag gardinet og følge en persons forsøg på at skabe forbindelse til sine tilsyneladende afkoblede medmennesker.

ILLUSIA – Værk 1 inviterer forbipasserende til at stoppe op og opleve et fornyet byrum, hvor en otte meter bred videoinstallation visuelt transformerer gadebilledet. Værket er skabt af Kunz and Company og undersøger, hvordan unge balancerer mellem det digitale og det virkelige fællesskab – og hvad der kan ske, når man tør at række ud efter et andet menneske.

Som et tillæg til værket, har Kunz and Company i samarbejde med unge fra Den Skolestyrkende Indsats (Ishøj Ungdomsskole) udviklet en reportage kaldet BLIKKE PÅ ISHØJ. Her kortlægger de unge deres by gennem steder, de undgår, og steder der får dem til at se op. Reportagen bliver tilgængelig samtidig med videoværket den 12. november.



PRAKTISK INFORMATION OM ILLUSIA
Spilletider: 12.-18. november 2025 kl 17-20 (dog ikke søndag d. 16.)
Sted: Klydens Plads ved Ottoman, Ishøj
Varighed: Værket varer 7 minutter og kører i loops
Pris: Værket kan ses fra gaden og er gratis



IDE OG KOREOGRAFI Julie Kunz DANSERE Ibrahim Madsen, Nana Holm, Hector Frisken, Monika Kadlubcova FILMOPTAGELSE OG KLIP Goodwill LYDDESIGN Ísidór Jökull Bjarnason TEKNISK KONSULENT Morten Hembo PLAKATDESIGN Urwelcome INSPIRATIONSKILDE Den Skolestyrkende Indsats PROJEKTORUDLEJNING OG TEKNISK SUPPORT Gear Guys SKABT I SAMARBEJDE MED Goodwill
PRODUCERET AF Kunz and Company
EN STOR TAK TIL Ottoman, Ishøj Ungdomsskole, Teatermejeriet, Wilma Lindbäck
STØTTET AF Augustinusfonden, Ishøj Kommune, Hoffmann og Husmans Fond, Oda og Hans Svenningsens Fond samt Dansk Skuespillerforbund