CYBERPHORIA






Cyberphoria i DR Koncerthuset

I februar 2026 gik Kunz and Company på scenen i DR Koncerthuset i forbindelse med DR’s koncertkoncept Cyberphoria – en storstilet, symfonisk koncertrække over fire dage, hvor AI var den centrale inspirationskilde
Danseinstallationen WARPED blev udviklet af Kunz and Company og opsat på scenen i foyeren som en subtil og tankevækkende optakt til koncerten – om imitation, adfærdsmønstre og den fine grænse mellem det programmerede og det menneskelige. 

I installationen møder vi to humanoider, der er placeret midt i foyeren. Som et spejl af aftenens rigtige gæster sidder de ved et cafébord, læser programmet og danser til musikken efter en drink. Scenariet kører i et mekanisk loop – lige indtil tredje gentagelse. Her brydes mønstret. De to humanoide gæster begynder at registrere, hvem der kigger på dem, og da en af dem ved et tilfælde rører de kustodebånd, der omkranser scenen, sker der noget. Gennem reinforcement learning (gennemprøvet adfærd) lykkes det robotterne at afmontere hegnet mellem dem og publikum. Grænsen er slettet. Hvad skal der nu ske?

Med inspiration fra robotteknologi og kunstig intelligens undersøger WARPED adfærdsmønstre, imitation og vores relation til teknologien. Koreografien trækker på robot, animation, popping og electric boogaloo – stilarter, der kræver ekstrem kropskontrol, og som er et sjældent syn på den etablerede dansescene. Resultatet er et visuelt stærkt udtryk, hvor mekanisk præcision møder menneskelig sensibilitet.

Krediteringerne nedenfor gælder vores performance - ikke koncerten. 





KONCEPT OG DRAMATURGI Julie Kunz DANS OG KOREOGRAFI Ida Inxi Homgreen og Julie Kunz SKABT AF Kunz and Company PRODUCERET AF Danmarks Radio INITIATIVTAGER DR Koncerthuset, herunder Christian Baltzer og Sidsel Most VIDEOER Andres Berg Nielsen AFVIKLER Frederikke Isabella Kastberg PLAKAT Jon Bonde Eriksen


Spilletider: 25.-28. februar 2026 kl 19.30
Sted: DR Kuncerthuset
Varighed: Kunz and Company performance 30 minutter, Koncert 2 timer















































DANS- OG BEVÆGELSESKUNST